Leverandør til den danske byggebranche.
Vores forretningsånd bygger på et nærhedsprincip, hvor vi lægger så mange beslutninger som muligt helt ud til den enkelte medarbejder, så du som kunde skal opleve at den medarbejder du taler med selv kan træffe de beslutninger der får dit byggeri til at lykkes.
Vi lægger vægt på samarbejde og relationer med både kunder og leverandører, så tingene kommer til at ske. Vi er medlem af indkøbs- og markedsføringsføringskæden XL-BYG, som gør os i stand til at betjene dig over hele landet og er også med i indkøbsklubben Danmarksgruppen, som gør at vi kan købe ind til alle typer projekter, uanset om du skal bygge en carport eller et supersygehus.
Vi bakker op om initiativer der understøtter bæredygtigt byggeri og er FSC® certificeret (FSC® C129236) og PEFC™ certificeret (PEFC 09-31-094). Vi sigter også efter, at vore egne byggerier genbruger eksisterende faciliteter i det omfang det giver mening. Besøg f.eks. vores afdeling i Silkeborg, hvor vi har omdannet en gammel kornsilo til at fungere som lagerhal, vores afdeling i Aarhus, som oprindeligt har været tobaksfabrik eller vores afdeling i Horsens, hvor vi har ombygget et gammelt logistikcenter. Flere af vores afdelinger ligger lige opad genbrugsstationer, så du nemt kan aflevere dit byggaffald på forsvarlig vis.
Jeg ser frem til at se dig i en af vore butikker!
Peder Chr. Brejnholt,
Stifter